Regler om:

Tilskud fra Sygeforsikring "danmark"

Er du medlem af Sygeforsikring "danmark", kan du muligvis få tilskud til holdtræning.

Tilskud og kvittering

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, vil underviseren, i forbindelse med den første individuelle konsultation, foretage en vurdering af, om holdtræningen vil være tilskudsberettiget
for dig (dog ikke på håndholdet). Ved den individuelle undersøgelse vurderer fysioterapeuten, om der er tale om en behandlingsydelse, eller om der er tale om vedligeholdende/forebyggende træning.
Den fysioterapeutiske undersøgelse er tilskudsberettiget. Efter undersøgelsen informeres du om resultatet af undersøgelsen.
Denne konsultation skal gentages én gang årligt. Du skal selv booke tid til denne konsultation og prisen for konsultationen ligger ud over abonnementsprisen. 
To gange årligt er det muligt at få fremsendt kvittering via mail til brug for refusion fra Sygeforsikring "danmark". Du skal selv rette henvendelse til din lokale Sanoafdeling for at få kvitteringen tilsendt.
Kvitteringen skal du selv sende ind til Sygeforsikring "danmark".
 
Hvis du ønsker anden træning end fysioterapeutens faglige anbefaling, ydes der ikke tilskud af Sygeforsikring "danmark".