Sano Middelfart
Cirkeltræning
Tidspunkt:
Torsdage kl. 18.00
Varighed: 60 min.
Pris pr. måned: Se prisside
Holdbeskrivelse
Mangler du motivationen for at komme afsted til træning og få styrket muskler og led? Trives du bedst på hold, hvor der er en instruktør, der tilrettelægger og tilpasser træningen i maskiner og på gulvet?
Så er Sanos cirkeltræning helt sikkert noget for dig!
Holdet er for dig, der ønsker at øge din generelle styrke og få bedret konditionen. Det er ikke en forudsætning, at man har trænet i et fitnesscenter før.
Tonen er uformel, og der er maksimalt 6 personer på holdet.
Træningen har fokus på styrketræning og konditionstræning, på et niveau hvor alle kan være med. Der vil være opvarmning og herefter primært træning i maskiner med mulighed for enkelte øvelser med frivægt.
Praktisk information
Træningen varetages af Sanos dygtige og erfarne fysioterapeuter. Træningen foregår på Adlerhusvej 28, 5500 Middelfart.
Det er vigtigt med praktisk tøj, der ikke hindrer din bevægefrihed samt indendørssko. Yderligere anbefaler vi, at du har et lille håndklæde med og en flaske vand. Det er muligt med omklædning og bad.
Indledende konsultation
Er du ny i Sano-regi, skal du inden opstart have en konsultation hos holdunderviseren, hvor fokus er på dine fysiske styrker og udfordringer, så træningen kan tilpasses præcist til dig. Se pris på Indledende konsultation på prissiden.
Kom med på holdet
Hvis du ønsker at tilmelde dig holdet, så kontakt Sano på tlf. 7879 0000 eller via kontaktformularen her på siden. Du er også velkommen til at møde op i vores reception, hvis åbningstider du finder her. Hvis holdet, du gerne vil gå på, er fuldt booket, kan du blive skrevet på venteliste, så du får besked, når der kommer en ledig plads.