Fibromyalgi

Jeg er så taknemmelig

Conni Kristiansen var udmattet og brugte al sin energi på at bevise over for både sig selv og alle andre, at hun godt kunne jonglere job, familie, venner og fritid på trods af diagnosen Fibromyalgi. Så kom hun på Sano, og i dag har hun lært at sige fra.

Af Line Rønnow Thaisen

Fibromyalgi er en reumatologisk sygdom, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed. Conni Kristiansen er en ud af de ca. 2 procent af befolkningen, som har sygdommen.

Hun har svært ved at udføre helt normale gøremål i dagligdagen på grund af sygdommen.

- Jeg kan ikke løfte tunge ting, skifte sengetøj, støvsuge, vaske hår, bruge hårtørrer, række efter de øverste ting i skabene eller hænge vasketøj op. Jeg kan ikke sidde ned længe nok tid ad gangen til at gå i biografen, jeg sover dårligt om natten, og jeg har svært ved at koncentrere mig, når jeg er træt og har smerter, forklarer Conni.

Forstod ikke balancen mellem arbejde og privatliv
Conni er 59 år og har et fleksjob på 16 timer om ugen. Hun fortæller, hun var bange for at vise, at hun var hæmmet af sin sygdom.

- Jeg kæmpede så hårdt og kendte ikke ordet ’nej’. Jeg forstod ikke, at formålet med fleksjob for mig handler om balancen mellem arbejde og privatliv. Al min energi gik på de fire timer, jeg var på arbejde. Jeg forsøgte at være glad, og så var gassen gået af ballonen, når jeg kom hjem. Der måtte ikke være nogen, der kunne sætte en finger på noget – hverken på arbejde og hjemme.

Hun fortsætter:

- Det gjorde, at da jeg kom på Sano, var jeg simpelthen så stresset. Stresset over de krav, jeg satte til mig selv og angst ved tanken om at tabe ansigt til omverdenen ved at indrømme, at jeg ikke kunne passe på mig selv og var nødt til at bede om hjælp.

Sano var helt anderledes, end jeg havde troet
Connis opfattelse af Sano var, at hun skulle være på Sano i fire uger, så hun kunne få bygget muskler på min krop, for bedre at kunne klare sin 16 timers arbejdsuge.

- Efter tre dage gennemskuede de mig og pillede mig helt fra hinanden. De første to uger kunne jeg ikke slappe af, men personalet på Sano blev ved med at minde mig om, at jeg skulle slappe af. Derefter kunne jeg begynde at træne eller gå en tur i skoven i mit eget tempo uden at hænge i en klokkestreng, siger Conni og uddyber:

- Jeg fik pludselig overskud til at mærke mig selv. Jeg fik lagt et skema med hele min døgnrytme med afsat tid til træning og til at cykle. Træningen var hård til at starte med. Jeg har aldrig trænet før eller dyrket sport, men nøjedes med at gå eller cykle. Min fysioterapeut fandt øvelser, som passede til mig, så jeg ikke mistede modet. Og jeg fandt ud af, hvor godt jeg har det, når jeg har trænet, siger Conni Kristiansen.

Vægttab
Det gik ligeledes op for Conni på Sano, hvor stor betydningen kosten har for helbredet.

- Jeg kan pludselig mærke, hvad der sker, hvis man fylder sin krop med sukker og fedt. Mine led gør mere ondt i hænder og knæ, og jeg bliver også mere dvask, siger Conni.

Hun spiste meget slik før. Nu spiser hun et stykke frugt.

- Jeg har tabt 13 kilo. Jeg spiser fedtfattigt, sukkerfri, ti tusind milliarder-millioner grøntsager, fisk og lyst kød. Og så portionsanretter jeg til både mig selv og min mand. Han siger, at han ikke æder kaninernes mad, men han synes alligevel, at det ser flot ud, når jeg anretter en tallerken med salat. '

Jeg har lært at træne
Connis ophold er overstået. Hun bor i Skælskør tæt på Sano og har meldt sig ind i husets træningscenter. Hendes arbejdsplads er inddraget i hendes nye plan, og hun har fået talt med sin mand, så han har fået viden og forståelse om hendes sygdom og kan hjælpe hende i dagligdagen.

- Jeg har fået det bedre af at træne, og jeg går til grænsen, men aldrig over. Jeg har lært at træne på trods af smerter, og jeg har lært at træne rigtigt, så jeg ikke overbelaster min krop, siger Conni.

Hun fortsætter:

- Jeg har aldrig tænkt på, hvad et tværfagligt team var, og hvordan de arbejder, og det var helt specielt, at personalet noterer alt, så hver terapeut ved, hvor de skal arbejde videre. Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg fik chancen.