Rehabilitering
Tværfaglig rehabilitering er et tidsbestemt forløb for dig, der oplever, at din fysiske funktion er væsentlig nedsat, så du ikke længere har kræfter til at klare dig selv i dagligdagen.
Målet for rehabilitering på Sano er, at du opnår den højst mulige funktionsevne og bliver så fortrolig med de nye, gode vaner, at du føler dig klædt på og motiveret til at fortsætte, når du kommer hjem.
Et godt resultat forudsætter din aktive deltagelse.
Brochure:
Sanos reumatologiske forløb - Patientpjece
Sanos reumatologiske forløb - Lægepjece
Behandling
Dit rehabiliteringsforløb skal matche dine udfordringer og problematikker, og derfor tilrettelægger vi et individuelt program til dig, så du bliver udfordret på det niveau, der passer til dig.
Et rehabiliteringsophold på Sano er et samarbejde mellem dig og et team bestående af overlæge, fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske. Du modtager undervisning, vejledning, samtaler, træning, behandlinger og afprøvninger af dine nye færdigheder.
Eksempel på indhold
Fysioterapeutisk behandling, holdtræning (fx træning i varmtvandsbassin), håndtræning, samtale om smertehåndtering og rådgivning om medicin, vejledning/afprøvning (fx sid godt, sov godt, køkkenworkshop), undervisning i ryg og anatomi, introduktion til mindfulness.
Varighed
Dit ophold bliver tilrettelagt efter dine specifikke behov og har typisk en varighed på 1-3 uger. I visse tilfælde kan træningen tilrettelægges i en vekselvirkning mellem ophold og ambulant træning og rehabilitering.
Book dit ophold
For at aftale nærmere og booke dit ophold, kan du ringe til os på telefon 7879 0000. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forløbet.
Læs mere om vores rehabiliteringstilbud ved at klikke på de enkelte forløb til venstre på siden.