Vilkår

Vilkår for holdtræning

 

1. KØB AF HOLDTRÆNING

Information om Sanos holdtræning og priser findes her.

Priserne er fastsat ud fra holdtræningens varighed og justeres en gang om året ved årsskiftet.

Tilmelding til holdtræning kan enten ske ved personligt fremmøde i Sanos reception, skriftlig kontakt gennem kontaktformularen her eller på tlf. 7879 0000.

Nye deltagere på Sanos holdtræning skal have en obligatorisk indledende konsultation med den underviser, der har holdtræningen. Den gældende pris på en indledende konsultation findes på her.

Konsultationen gentages en gang årligt.

 

1.1 OPRETTELSE

Ved opstart skal holddeltageren oplyse sit navn, adresse, e-mail, telefonnummer og CPR-nummer. Hvis kontaktoplysninger efterfølgende ændres, skal dette straks meddeles Sano.

 

1.2 PAUSE FRA HOLDTRÆNING  

Det er ikke muligt at sætte betalingen af sin holdtræning på pause, hvis man ønsker at holde pause. Se afsnittet om OPSIGELSE.

 

1.3 VENTELISTE

Hvis et træningshold på Sano er fuldt booket, kan man blive skrevet på venteliste til holdet. Opskrivning på venteliste kan enten ske ved personligt fremmøde i Sanos reception, skriftlig kontakt gennem kontaktformularen her eller på tlf. 7879 0000.

Ved opskrivning på venteliste skal holddeltageren oplyse sit navn, adresse, e-mail og telefonnummer for at blive kontaktet, når det kommer en ledig plads på holdet.

 

2 LUKKEDAGE OG FERIE

Der afholdes holdtræning på Sano fra uge 2-25 og fra uge 33-50.

Lukkeuger for holdtræningen ligger fast og er ens i alle afdelinger af Sano jf. hjemmesiden.

Der afholdes ikke holdtræning fra uge 27 – 32 og fra uge 52 - 1, hvorfor juli måned er betalingsfri og der kun betales en halv måneds pris for træning i august og december måned.

Sano holder desuden lukket for holdtræning på almindelige danske helligdage samt dagen efter Kristi himmelfartsdag.

 

3 BETALING

Holddeltageren betaler månedligt for Sanos holdtræning i henhold til de gældende priser, som findes her.

Den månedlige betaling forfalder den 1. hver måned bortset fra ved opstart, hvor første måned samt indledende konsultation med fysioterapeut betales samlet i receptionen på Sano. Læs mere om den indledende konsultation i afsnittet KØB AF HOLDTRÆNING.

De kommende betalinger foregår enten via girokort, som du modtager ultimo måneden, eller via Betalingsservice (PBS). Vi anbefaler at tilmelde betalingsservice, når første girokort modtages. De nødvendige oplysninger fremgår af girokortet.

Såfremt der ikke sker tilmelding til Betalingsservice, fremsendes der ultimo hver måned et girokort til betaling af kommende måneds holdtræning inkl. 15 kr. i gebyr for det tilsendte girokort.

Ved tilmelding før den 15. i måneden betales for en hel måneds træning. Ved tilmelding efter den 15. i måneden betales for en halv måned.

På Sano kan du betale med Visa Dankort, internationale kort og MobilePay. Alle priser er inklusive moms.

Der tages forbehold for prisændringer, idet de anførte priser er gældende for et kalenderår ad gangen.

Man betaler for et helt træningshold, uanset hvor meget af træningen, man ønsker at deltage i.

Kun gældende for Sano Skælskør: Hvis du overskrider betalingsfristen, vil din fitnessnøgle blive låst, og det koster 150 kr. at få den låst op igen.

3.1 MANGLENDE ELLER FOR SEN BETALING

Hvis et skyldigt beløb ikke betales rettidigt, vil Sano kontakte holddeltageren via mail eller telefon. Sano opkræver rykkergebyr.

Betales der ikke inden den angivne forfaldsdato, har Sano ret til uden varsel at udelukke holddeltageren fra holdtræningen. Der pålægges desuden et rykkergebyr til det udestående beløb.

Hvis betalingsmisligholdelsen fortsætter, har Sano ret til uden yderligere varsel at ophæve holddeltagerens plads på holdet og til at opkræve andre udeståender til betaling straks.

Holddeltageren kan ikke deltage i træning eller skifte hold, før det fulde udestående beløb er betalt til Sano, og der er fremvist dokumentation herfor.

 

3.2 NØGLEDEPOSITUM – SANO SKÆLSKØR

For holddeltagere på holdtræning, hvor der indgår træningsmaskiner, opkræves på Sano Skælskør et nøgledepositum på kr. 200,- til den nøgle, som indstiller maskinerne i træningscenteret. Depositummet tilbagebetales til holddeltageren ved aflevering af nøglen. 

 

4. OPSIGELSE, OPHÆVELSE M.V.

4.1 HOLDDELTAGERENS OPSIGELSE

Holddeltageren kan til enhver tid opsige sin plads/pladser på Sanos holdtræning med 1 måneds varsel til udgangen af en måned (dvs. løbende måned + 1 måned). Hvis holddeltageren fx opsiger sin plads i løbet af maj måned, ophører pladsen således den 30. juni. Ved opsigelse af pladsen på holdtræning skal fornavn, efternavn og fødselsdato oplyses.

Opsigelse skal ske skriftligt via kontaktformularen her (skriv ”Opsigelse af holdplads” i emnelinjen) eller ved at ringe til Sanos hovednummer på tlf. 78790000.

 

4.1.2. HOLDDELTAGERENS OPHÆVELSE

Holddeltageren har ret til at ophæve sin plads på Sanos holdtræning, hvis Sano væsentligt og gentagne gange misligholder sine forpligtelser over for holddeltageren.

 

4.2 SANOS OPSIGELSE

Sano kan til enhver tid opsige holddeltagerens plads eller pladser på holdtræningen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned fx hvis et træningshold nedlægges. Hvis Sano fx opsiger holddeltagerens plads i løbet af maj måned, ophører pladsen således den 30. juni.

 

4.2.1 SANOS OPHÆVELSE M.V.

Sano har ret til at ophæve holddeltagerens plads på Sano holdtræning, hvis holddeltageren væsentligt misligholder sine forpligtelser over for Sano. For sen eller manglende betaling af et skyldigt beløb og væsentlig misligholdelse af Sanos faciliteter kan medføre bortvisning.

 

5. FORTRYDELSESRET

Ved køb af plads på Sanos holdtræning har holddeltageren 14 dages fortrydelsesret fra den dag, hvor aftalen blev indgået. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan holddeltageren vente til den følgende hverdag med at udøve fortrydelsesretten.

Fortrydelsesretten udløber, når holddeltageren har deltaget i sin første holdtræning.

For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal holddeltageren inden udløbet af fortrydelsesfristen give Sano besked herom. Dette skal skrives til Sano i kontaktformularen her med emnelinjen ”Fortrydelsesret”. Du kan også fortryde dit køb ved at ringe til Sanos hovednummer på tlf. 78790000.

 

6. SYGDOM

6.1 AFLYST TRÆNING SOM FØLGE AF SYGDOM BLANDT PERSONALET

Hvis en holdtræning må aflyses pga. sygdom blandt personalet på Sano, vil holddeltageren få besked på mail, opkald eller sms. Sano bestræber sig efter at finde en vikar, der kan overtage holdtræningen fra den faste underviser. Der gives ikke refusion for evt. aflyste holdtræninger, se dog afsnittet om HOLDDELTAGERENS OPHÆVELSE.

 

6.2 MANGLENDE TRÆNING SOM FØLGE AF SYGDOM HOS HOLDDELTAGEREN

Sano kan ikke kompensere holddeltageren, hvis holddeltageren har været forhindret i at deltage i holdtræning pga. egen sygdom.

 

7 KONTAKTOPLYSNINGER

Sano Skælskør
Slagelsevej 32
4230 Skælskør

Sano Middelfart
Adlerhusvej 28
5500 Middelfart

Sano Aarhus
Egernvej 5
8270 Højbjerg

 

Sanos hovednummer: tlf. 78790000