Min mest personlige rejse

Maya er 43 år og ny-diagnosticeret med Fibromyalgi. Hun fortæller om hele sit forløb:

- Jeg kom på Sano i Middelfart med én virkelighed og tager hjem med en helt anden. Hvad jeg troede 'bare var at tage mig sammen' (endnu engang) viste sig at være starten på resten af mit liv. Under mit rehabiliteringsophold har jeg for første gang i min 19 årige sygdomshistorie oplevet, at jeg er blevet taget i hånden. Virkelig taget i hånden! 

Mit team bestående af fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske er virkelig dygtige og meget professionelle. Jeg har ikke skullet forklare mig; de har set lige igennem mig. De forstår mig. De er her for mig. De har givet sig tiden til mig. De har i dén grad mødt mig lige dér, hvor jeg er i mit liv. De har formået at prikke til mig - og HVER gang har de grebet mig igen! 

Læring og aktiviteter
Jeg har fået undervisning i fibromyalgi og sparring med ligesindede. Endelig er der nogen, jeg kan sparre med - for hvordan forklarer man andre, at man har et nervesystem, som har sagt fra pga. af overbelastning gennem et helt liv, og at jeg nu fx må tage hvil i hverdagen for at kompensere for at kunne fungere i dagligdagen?

Min træning på Sano er tilpasset mig, ud fra hvilke udfordringer jeg nu står med - og ikke et helt hold der bare skal passe sig ind til træningen. Jeg er blevet mødt af et personale her på Sano, der taler sammen og interesserer sig for, at jeg får det bedre. Alle har kendt mit niveau, min situation og stille og roligt båret mig videre.

Varmtvandsbassinet er dagligt blevet benyttet. I det varme vand kan jeg genoptræne muskler og led, som ellers giver udfordringer i almindelig træning.

At være en del af et hold...
- Vi er seks personer i min gruppe og er repræsenteret i alderen 25-79 år. Vi har mødt hinanden, mens vi har været allermest sårbare, og på meget kort tid er vi blevet utrolig tætte. Alder har ikke betydet noget, og vi har grint meget sammen på trods af vores forskelligheder og favnet hinanden på vores udfordringer.

Målene, som vi sætter os ved opstart, bliver løbende evalueret og tilrettet, efterhånden som vi arbejder med os selv – både fysisk og mentalt. Der er en helt fantastisk stemning blandt patienter og medarbejderne her i Middelfart. 

Den svære forandring
- Mit team hjælper mig til at give mig en forståelse og en accept af min sygdom. De har omfavnet mig, når jeg tvivlede, fået mig til at smide mit skjold og tage ansvar for mit liv samt mødt mig med forståelse og anerkendelse, når min frygt for fremtiden rasede, og tårer var mit eneste svar. Jeg har grædt rigtig mange tårer under mit ophold, når jeg er blevet konfronteret med at skulle se virkeligheden i øjnene, og langsomt er jeg blevet modnet til at skulle revurdere den hverdag, jeg normalt kender.

Men ikke som den model jeg før har reageret ud fra, hvor jeg bare har taget mere arbejde ind, så jeg har kunnet flytte fokus fra mine smerter. 

Jeg skal nu helt ned i tempo, så min krop ikke bukker under for dén stress, der raser lige under huden på mig. Jeg har fået et wake up call, så jeg forstår, at lytter jeg ikke til min krop og mærker efter NU, så får jeg ikke flere chancer.

Tanker om en ny hverdag
- Det har været hårdt og svært at erkende, at jeg ikke har været ærlig over for mig selv - men jeg har ganske enkelt ikke turde at give slip.

Mit job var lig med min identitet. Jeg har kæmpet for det, jeg troede, at jeg stadig kunne, mens jeg kun har fået det dårligere og dårligere.

Jeg skal hjem og revurdere lige fra arbejdsliv til alt det sociale - der skal være tilvalg, der giver succes. Det kan give færre smerter og med tiden mere energi. Det mærker jeg jo her på Sano, så det kan godt blive min nye virkelighed. Det bliver en lang og hård proces, men jeg føler mig bedre klædt på. Jeg er meget taknemmelig for at min familie støtter mig.

Mit ophold på Sano har været den mest personlige rejse, jeg har kunnet give mig selv til dags dato. Og jeg har ikke villet være den foruden, jeg havde brug for denne bratte opvågning, ellers var jeg fortsat i samme spor.