Yoga

Hensynstagende yoga, hvor alle kan være med.

Hvad får jeg ud af det?
Du bliver guidet gennem simple yogastillinger, bevægelsesflows og stræk, som styrker, nærer og udspænder dine muskler, fascier og led i hele kroppen.

Øvelserne understøtter og styrker kroppens naturlige, sunde bevægemønstre, så din holdning forbedres, og du får plads til et frit åndedræt. Hver time afsluttes med en afspænding, hvor kroppen får mulighed for at slippe spændinger og finde ro.

Du vil kunne opleve fornyet styrke i dig selv såvel som mere ro og en dybere kontakt til dig selv.

Undervisningen varetages af en fysioterapeut og tilpasses efter den enkeltes behov og niveau.

Hvem kan være med?
Alle kan være med, også dig med smerter og andre skavanker. Du skal selv kunne komme op og ned fra gulvet. 

Det kræver ikke lægehenvisning at deltage på Sanos holdtræning.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til træningen eller selve forløbet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på telefon 7879 0000, inden du booker dig ind på holdet eller skrive til os på receptionskl@sanocenter.dk