socialrådgivning
Socialrådgivning til din situation
Vores socialrådgiver yder støtte og vejledning dig, så du kan få et overblik over dine muligheder i forhold til dit helbred og din hverdag
Socialrådgivning tilbydes i:

Socialrådgivning med udgangspunkt i dig
Socialrådgiveren på Sano er en del af det tværfaglige team og bidrager med viden om sociale forhold og deres betydning for dit helbred, din funktion og dit samlede rehabiliteringsforløb.
Formålet med socialrådgivningen er at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats, hvor både din sundhed og dine sociale rammer tænkes ind, så du får de bedst mulige forudsætninger for at komme videre i din hverdag.
Sanos socialrådgiver hjælper dig med at skabe overblik over dine rettigheder, støttemuligheder og det samarbejde, du kan have med kommunen og eventuelt sundhedsvæsenet omkring dit forløb. Rådgivningen tager udgangspunkt i din livssituation og har fokus på at finde løsninger, der er realistiske og meningsfulde for dig – både nu og på længere sigt – og som styrker din mestring af hverdagen.
Du kan blandt andet få rådgivning om:
- Støttemuligheder til fastholdelse i arbejdslivet for eksempel § 56 sygefraværsordning, hjælpemidler og personlig assistent.
- Samarbejde med kommunen, herunder forløb i jobcentret som sygemelding, jobafklaring, fleksjob og pension.
- Sociale ydelser og forsørgelsesmuligheder
- Hjælpemidler og handicapkompensation for eksempel parkeringskort og lignende ordninger.
- Pensionsudbetalinger og forsikringsforhold
- Praktiske og sociale forhold som boligændringer, flytning, samlivs- og familieforhold samt transport.
Sådan arbejder vi
Socialrådgivningen på Sano er individuelt tilrettelagt og tager altid udgangspunkt i dine behov, ønsker og mål. Sammen skaber vi overblik og lægger en plan for de næste skridt, så du føler dig bedre rustet i mødet med systemet og din hverdag.
Booking
Du kan altid kontakte os for at høre mere enten via vores kontaktformular eller på telefon 78 79 00 00