Sano Skælskør
Qi gong – Træning og mental balance
Qi Gong er en fantastisk og blid motionsform, som kombinerer fuld kropstræning med mindfulness. Du styrker kroppens led, sener og muskler og afslapper krop og sind.
Holdbeskrivelse
Øvelserne udføres stående. Ved hjælp af en række flydende bevægelser i langsomt tempo smidiggør og styrker man kroppen, mens man koncentrerer sindet indad på bestemte energipunkter.
Qi Gong er på den måde meditation i bevægelse og giver balance mellem krop og sind for udøveren. Der er ingen pludselige bevægelser eller ryk.
Vi presse aldrig kroppen ud i ubehagelige, smertefulde positioner. Filosofien er, at kroppen gradvist forbedrer sig selv ved korrekt brug af de flydende bevægelser.
Hvem kan være med?
Qi Gong er for alle. Vi lægger meget vægt på den gradvise forbedring af kroppen. Bevægelserne er så rolige og nænsomme, at du kan være med, selv hvis du har skavanker. Vi kan justere øvelserne, så de passer til den enkelte.
Det kræver ikke lægehenvisning at deltage på Sanos holdtræning.
Praktisk information
Der er holdopstart i uge 35 og igen i uge 44.
Hvert hold strækker sig over seks uger.
Prisen er 540 kroner pr. hold.
Kom med på holdet
Hvis du ønsker at tilmelde dig holdet, så kontakt Sano på tlf. 78 79 00 00 eller via kontaktformularen. Du er også velkommen til at møde op i vores reception, hvis åbningstider du finder her. Hvis holdet, du gerne vil gå på, er fuldt booket, kan du blive skrevet på venteliste, så du får besked, når der kommer en ledig plads.