Smertemestring

Smertemestring er ofte en indsats, som er nødvendig inden eller sideløbende med anden behandling for at give dig et maksimalt udbytte af din træning.

Behandling
Vi tilrettelægger dit forløb med smertemestring individuelt ud fra dine behov, men ofte vil følgende områder indgå i behandlingen:

Smertevidenskab
Teoretisk viden om smerter: Hvad er smerter, hvad betyder dine tanker og dit tankemønster for smerterne og din håndtering af dem.

Redskaber
Viden og afprøvning af hjælpemidler til at lindre smerte, fx varme, kulde, TENS og øvelser.

Motivation
Hvordan bryder du gamle vaner og holder fast i nye, fx regelmæssig træning.

Vær opmærksom på at du skal være motiveret for at arbejde med dig selv og ændre adfærd i din dagligdag for at få det bedst mulige udbytte af smertemestring.

Book dit ophold
For at aftale nærmere og booke dit ophold, kan du ringe til os på telefon 7879 0000. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forløbet.