Fra deprimeret førtidspensionist til lykkeligt menneske
“Jeg fik en kvælende hjelm på hovedet, der var sort og tung…”
Sådan beskriver 58-årige Aliya den følelse, der ramte hende, da hun blev førtidspensionist tilbage i 2024.
Men smerterne fra hendes fibromyalgi, samt slidgigt i nakke og skuldre, gjorde det umuligt for hende at passe arbejdet som social- og sundhedshjælper. Hun kunne heller ikke længere træne i fitness eller passe sit barnebarn længere.
Og hvem er man egentlig, når ens arbejdsliv og sociale aktiviteter forsvinder?
“Jeg blev deprimeret og sad bare og spildte tiden på min telefon. Jeg følte ikke, at jeg var noget værd”, siger hun.
HELDIGVIS fik hun en henvisning til Sano hos sin egen læge, og dét har vendt hendes virkelighed fuldstændig på hovedet.
“Sano har hjulpet mig med at “tage hjelmen af”, så jeg igen kan trække vejret og se klart. Jeg skal ikke spilde mit liv. Jeg skal have det bedste ud af det”, siger hun med et stort smil på læben.
På Sano har Aliya blandt andet prøvet kræfter med nye træningsformer, mindfulness og varmtvandstræning. Og så har hendes kontakt med andre smerteramte været altafgørende for, at hun nu kan acceptere sin situation.
“Nu skal jeg leve mit liv og gøre ting, der er gode for mig. Jeg vil træne det, jeg kan, gå i varmtvandsbassin og sidst men ikke mindst være sammen med mine børn og børnebørn igen.”
Er du selv eller en, du kender, ramt af smerter? Så tøv ikke med at kontakte egen læge eller reumatolog og få en henvisning til Sano Gigtcenter.