Det er som at komme i himlen
Ordene flyver ud af Joakim, da han tager de første skridt på AlterG’en, – det vægtaflastende løbebånd, som hans fysioterapeut har hjulpet ham op på.
Inden da var det 12-13 år siden, Joakim sidst var i stand til at løbe en tur.
Det var før hans invaliderende diskusprolaps.
Før hans mange omfattende rygoperationer.
Og før stærke smerter dag og nat.
Men i dét øjeblik på AlterG’en mærker han noget, han engang tog for givet: Bevægelsesfrihed, sidestik og sved på panden.
“Når man som mig har oplevet, at alt, der kunne gå galt, er gået galt, er det uvurderligt at komme på Sano og opleve, at jeg faktisk har nogle muligheder og et potentiale, jeg ikke var klar over.”
Han er ikke et sekund i tvivl om, at det skyldes den tværfaglighed og professionalisme, han har mødt på Sano.
”Sano har givet mig en følelse af at være i kontrol, og at jeg selv kan være med til at udskyde de følgesygdomme, der kommer med mine smerter. Nu lever jeg igen.”