Pas på dig selv i køkkenet

Køkken

Lær, hvordan du bedst arbejder i dit køkken uden at overbelaste din krop.

Har du smerter i ryg og led, og er det blevet svært at udføre dine dagligdags aktiviteter i køkkenet? Køkken-holdet henvender sig til dig, som gerne vil lære at udføre dine aktiviteter i køkkenet på en hensigtsmæssig måde.

Sådan træner vi
Vi fokuserer på ledaflastning og rygaflastning ved praktiske gøremål i køkkenet, så du sikrer, at du ikke overbelaster din krop. Vi kommer hele vejen rundt om dit køkken – fra hvordan du bevæger dig til, hvordan du indretter dit køkken, så det passer til dine udfordringer.

Hvis der er interesse for det, kan vi også komme ind på, hvilke redskaber du har mulighed for at benytte i hverdagen.

Underviseren er uddannet ergoterapeut.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til træningen eller selve forløbet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på telefon 7879 0068, inden du booker dig ind på holdet.