Hverdagsrehabilitering

Er det blevet svært at sidde? Kan du ikke finde en god måde at ligge på i sengen? Er rengøringen blevet for svær – og tager dine hobbies flere kræfter, end de giver? Hverdagsrehabilitering er et fire dages ophold for dig, der oplever udfordringer i hverdagen.

Behandling
På et fire dages ophold bliver du klædt på til et fremtidigt liv med bedre livskvalitet gennem en bred vifte af teoretisk og praktisk undervisning på hold i: KOM godt i gang, Rent hjem, Sid godt, Hverdagsløft, Køkken og Sov godt.

Undervisningen er bundet sammen af daglig, individuel ergoterapeutisk vejledning af 30 minutters varighed, hvor du sammen med Sanos terapeuter kan finde konkrete løsninger på dine aktuelle problematikker.

Hverdagsrehabilitering er balsam for sjælen og for kroppen. Du får også 2 x træning i varmtvandsbassin samt en velværemassage.

Du bliver indkvarteret på enkeltværelse med fuld forplejning.

Book dit ophold
For at aftale nærmere og booke dit ophold, kan du ringe til os på telefon 7879 0000. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forløbet.