Styrker hele din krop og din kondition

Holdtræning med fysioterapeut (træningssal)

Holdet er for dig, som fx har en diskusprolaps, hvor der er anbefalet konservativ behandling (træning), og der er behov for guidning ved træningen af dine øvelser. Det kan også være, at du har en bækkenproblematik med fx smerter relateret til gang eller at bære på ting. På holdet er der fælles opvarmn­ing, og vi arbejder i alle øvelser med fokus på koordinering/styring af bevægelserne, hvad enten det er balanceøvelser eller styrkeøvelser.

Sådan træner vi
På holdet er der fælles opvarmning, og vi arbejder i alle øvelser med fokus på koordinering/ styring af bevægelserne, hvad enten det er balanceøvelser eller styrkende øvelser. Hele din krop bliver trænet fra fødderne til nakken, hvor underviseren lægges vægt på dit individuelle behov.

Gennem fysioterapeutisk superviserede øvelser træner du hele kroppen ud fra funktionelle principper, hvor der arbejdes intervalpræget ved hjælp af redskaber som fx elastikker, store træningsbolde, håndvægte med formål om at opnå større styrke og bedre kondition.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til træningen eller selve forløbet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os på telefon 7879 0053, inden du booker dig ind på holdet.