Fra ventetid til forberedelsestid

Når du bliver henvist af en læge og visiteret til Sano, er der ofte en lang ventetid inden dit ophold. På Sano har vi udviklet tre forskellige tilbud til dig, som vil gøre ventetid til forberedelsestid.

1. Klippekort
Sano tilbyder klippekort med tre, seks eller 12 klip. Kortet er for dig, som ønsker at komme godt i gang med at forberede dit ophold, og som har mulighed for at besøge Sano flere gange. Et klip giver en individuel behandling eller samtale hos fysioterapeut eller ergoterapeut a 45 minutters varighed. Første konsultation er en samtale.

2. En dag med personlig træning
En intensiv én-dags-introduktion til træning med en fysioterapeut eller ergoterapeut. Vi viser dig, hvordan du kommer i gang med at motionere og udarbejder et pro­gram, som du fortsætter med hjemme.

Inkl. træningsprogram tilpasset dine behov, rundvisning og frokost.

3. Tværfaglig dag for bedst mulig forberedelse
Du møder dit tværfaglige team og kommer godt i gang med træning og øvelser. Du får også en snak om din strategi for at mestre fx smerter og skaber dermed de bedste forudsætninger for at opnå store resultater med dit planlagte ophold på Sano.

Inkl. samtale med fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske, introduktion til træning/øvelser tilpasset dine behov, dit personlige træningsprogram, rundvisning og frokost.

Book dit ophold
For at aftale nærmere og booke dit ophold, kan du ringe til os på telefon 7879 0000. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forløbet.