Forsikrings- og pensionskunde

Individuelt tilpasset genoptræning

Er du henvist af dit forsikrings- eller pensionsselskab, tilbyder Sano målrettet rehabilitering og genoptræning. Vi skræddersyr dit forløb i samarbejde med dig og dit forsikringsselskab, så du får den bedste behandling.

Typiske årsager til henvisning

På Sano er vi specialister i genoptræning og intensiv rehabilitering. Vi har en bred erfaring med mange typer af henvisningsårsager.

  • Arbejds- eller trafikulykker.
  • Komplicerede skader, herunder hoved-, nakke og rygskader.
  • Led- og muskelskader.

Vores brede kompetenceudvalg gør det muligt for os at skræddersy et team af specialiserede behandlere, der sikrer et forløb, der passer præcist til dine behov med fokus på høj faglighed, tryghed og resultater.

En jernstang i ryggen

Peder var ude for en alvorlig arbejdsulykke, hvor han faldt tre meter fra et stillads og brækkede albuen og ryggen. Hør Peders utrolige historie om hvordan han, med intensiv genoptræning hos Sano, stadig driver sit eget tømrerfirma den dag i dag.

Mit ophold på Sano har for det første betydet, at min kone har fået ro omkring, at jeg fik en ordentlig genoptræning, og at jeg kan fortsætte mit firma.

Peder Holm Madsen – Forsikringskunde

Indhold i forløbet

Sammen med dit forsikrings- eller pensionsselskab og dig finder vi en løsning, der passer til dine behov. Vi tilbyder mange forskellige muligheder, når vi sammensætter dit forløb hos os.

Derfor er der heller ikke to forløb der ens, når du får din genoptræning og rehabilitering på Sano.

Vi tilbyder

  • Fysioterapi og ergoterapi.
  • Samtaler med sygeplejerske.
  • Psykologsamtaler.
  • Kostvejledning og diætist.
  • Træning i varmtvandsbassin.
  • Specialiseret træning på AlterG løbebånd.
  • Akupunktur – Tilbydes i Skælskør og Aarhus.
  • Zoneterapi – Tilbydes kun i Skælskør.
  • Ansigtsrefleksterapi – Tilbydes kun i Skælskør.

Sådan kommer du på Sano

For at komme på et forløb på Sano skal du kontakte dit forsikrings- eller pensionsselskab, da vi har direkte aftaler med dem. Før forløbet starter, vil du komme til en forundersøgelse, hvor vi sammen fastlægger dit behandlingsforløb.

Dit team på Sano

På Sano møder du en fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske og/eller psykolog.

Ring til os

Du er velkommen til at ringe til os på telefon 78 79 00 00 for at høre mere om vores forløb.