Nye knæ

Tre nye knæ og stadig i arbejde

“Jeg var klar til at kaste håndklædet i ringen, søge førtidspension og stoppe med at arbejde på grund af mine smerter, men så kom jeg heldigvis på Sano.”

Sådan beskriver Charlotte den situation hun stod i for bare et halv år siden. Hun har slidgigt og har i den forbindelse fået nyt knæ i højre ben hele tre gange.

Men det gjorde desværre ikke hendes situation bedre. Hendes smerter tog til, og det blev en daglig kamp at komme på arbejde.

“Jeg var helt nede. Jeg var jo slet ikke færdig med at være på arbejdsmarkedet, og jeg ønskede på ingen måde at sidde derhjemme og sande til” siger hun.

Heldigvis kom hun på et arbejdsrettet forløb på Sano, og det blev altafgørende for, at hun den dag i dag kan håndtere sine smerter.

Og det bedste af det hele? Hun kan nu arbejde 30 timer om ugen

“Sano er et lille himmerige. Intet mindre. Jeg er blevet så klog på mig selv og min krop, og det har været altafgørende for, at jeg har kunne beholde mit arbejde”